Hvor længe skal man gemme en journal?
Kort fortalt
Journalopbevaring er den periode, hvor en virksomhed eller behandler gemmer oplysninger om et forløb. Fristen afhænger af formålet, eventuelle opbevaringskrav og behovet for dokumentation i en konkret sag.
Kort fortalt
Der er ikke én opbevaringsfrist for alt, der hedder en journal. En mindre virksomheds notater om en kunde og en læges patientjournal kan være omfattet af forskellige krav.
Personoplysninger skal som udgangspunkt slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige til formålet. Men har I pligt til at opbevare bestemte oplysninger efter andre regler, må I ikke slette dem, mens pligten gælder. Begge hensyn skal med, når I fastlægger fristen.
Begynd med, hvad journalen skal bruges til
Skriv ned, hvorfor I har oplysningerne. Er de nødvendige for et igangværende behandlingsforløb, for regnskabet eller som dokumentation i en konkret tvist?
Se derefter på, hvilke regler der gælder for jeres virksomhed eller faggruppe. Det er ikke nok, at systemet kalder alt en journal, eller at I plejer at gemme det hele. Fristen skal passe til formålet og de oplysninger, I faktisk har brug for.
For en behandler uden en særlig journalopbevaringspligt følger der ikke automatisk en frist på fem eller ti år. Her skal behovet vurderes konkret sammen med eventuelle andre opbevaringskrav.
Patientjournaler har særlige minimumsperioder
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed skal læger, tandlæger, kliniske tandteknikere, tandplejere, kiropraktorer, jordemødre og kliniske diætister opbevare patientjournaler i mindst ti år fra den seneste optegnelse. Styrelsen angiver mindst fem år for alle andre autoriserede sundhedspersoner.
Se efter jeres faggruppe i styrelsens vejledning. Perioderne er minimumskrav, ikke en besked om at slette alle oplysninger automatisk, når perioden er gået. Der skal stadig tages stilling til et eventuelt fortsat behov og de øvrige regler, der gælder.
Bogføringsmateriale er ikke det samme som hele journalen
Regnskabsmateriale skal som hovedregel gemmes i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Det er altså ikke fem år fra den enkelte behandling eller betaling.
En faktura og notater om et behandlingsforløb har ikke nødvendigvis samme formål eller opbevaringsfrist. Afklar, hvilke oplysninger der er nødvendig regnskabsdokumentation. Bogføringspligten er ikke i sig selv en grund til at gemme resten af journalen.
En verserende sag kan ændre behovet
Er der en konkret tvist, en erstatningssag eller et andet retskrav, kan der være behov for at beholde relevante oplysninger som dokumentation. Gem det, der er nødvendigt for sagen, og vurder behovet igen, når den er afsluttet.
Datatilsynet understreger, at der skal være en aktuel interesse. Oplysninger må ikke gemmes alene for en sikkerheds skyld, og en generel forældelsesfrist er ikke i sig selv en begrundelse for at beholde dem.
Gør fristen til en del af arbejdet
For hver type oplysninger bør I skrive formålet, fristen og begrundelsen ned. Aftal også, hvem der sletter, og hvem der kontrollerer, at sletningen er sket. En frist i en politik hjælper ikke, hvis oplysningerne stadig ligger i systemet.
Har journalen helbredsoplysninger, er der også særlige krav til selve behandlingen af dem. Læs mere om, hvilke oplysninger der er følsomme persondata.
Det spørger kunderne tit om
- Skal en journal slettes efter seks måneder uden behandling?
- Ikke efter en generel seksmånedersregel. Fristen skal bygge på behovet for oplysningerne og de regler, der gælder for arbejdet. En autoriseret sundhedsperson kan have pligt til at opbevare patientjournalen længe efter sidste behandling.
- Hvor længe skal autoriserede sundhedspersoner gemme patientjournaler?
- Styrelsen for Patientsikkerhed angiver mindst 10 eller mindst 5 år afhængigt af faggruppen. For blandt andre læger og tandlæger er perioden mindst 10 år fra seneste optegnelse. Se styrelsens oversigt for jeres faggruppe. Det er minimumsperioder, ikke én fælles slettefrist for alle.
- Skal hele journalen gemmes i fem år på grund af bogføringsloven?
- Ikke automatisk. Regnskabsmateriale skal som hovedregel opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Det gør ikke hele journalen til regnskabsmateriale. Afklar, hvilke oplysninger der er nødvendige for regnskabsdokumentationen, og vurder resten for sig.
- Må vi beholde oplysninger, hvis der er en tvist?
- Relevante oplysninger kan opbevares, når de er nødvendige for en konkret tvist eller et retskrav. Behovet skal være aktuelt og vurderes konkret. En mulig klage engang i fremtiden er ikke i sig selv nok.
- Er et samtykke nok til at gemme journalen uden slutdato?
- Nej. Et samtykke ophæver ikke kravet om, at oplysninger kun må gemmes, så længe de er nødvendige til formålet. Omvendt kan en lovpligtig opbevaringsperiode betyde, at oplysninger skal beholdes, selv om personen ønsker dem slettet.
Kilder
- Datatilsynet: Sletning (kontrolleret 20/11-2026), 20. november 2026
- Datatilsynet: Trin 3, Husk at slette (kontrolleret 20/11-2026), 20. november 2026
- Datatilsynet: Påvisningskrav og dataminimering (kontrolleret 20/11-2026), 20. november 2026
- Styrelsen for Patientsikkerhed: Journalopbevaring (kontrolleret 20/11-2026), 20. november 2026
- Erhvervsstyrelsen: Ikke-registrerede digitale bogføringssystemer, afsnittet om opbevaring (kontrolleret 20/11-2026), 20. november 2026
Sidst opdateret 20. november 2026